En lille fortælling om hvorfor man højst sandsynligt skal undgå køkkentatovører, og bruge professionelle tatovører.
Det er absolut ikke meningen, at en professionel tatovering skal se sådan her ud.
-Der var en gang lille Preben og Louise. De ville gerne have en tatovering sammen, som et symbol på venskab. Men de havde godt nok hørt at tatoveringer var lidt dyre, de vidste egentlig ikke helt hvordan det præcis foregik og hvilket slags miljø de skulle træde ind i for, at få en tatovering. Lidt usikre uden at tale højt om det. De forsøgte at finde lidt oplysninger på nettet omkring råd og ideer, men kunne ikke finde noget helt konkret. Men SÅ. -De hørte om en, som lavede tatoveringer hjemme hos sig selv. “FEDT” tænkte de. Da de samtidig hørte prisen, tænkte de : “Dobbelt fedt!” Af sti af sted de drog hen for at se portfoliet, men endnu et problem opstod, for de vidste faktisk ikke helt hvordan sådan nogle tatoveringer kunne se ud, og hvor flotte de kunne være. Så de nøjes og tænkte: “Ej det er da en dygtig tatovør.” Dagen kom og de skulle have deres tatovering. De tænkte ikke videre over det, da køkkentatovøren bare lige fjernede det værste skidt på bordet og køkkentatovøren lagde sin tatoveringsmaskine og tilhørende nål på det “sterile” bord. Køkkentatovøren tog en kuglepen og tegnede på Louises finger, hun ville nemlig have en stjerne på fingeren, i rød. “Sikke smart den bliver.” Tænkte Louise. Køkkentatovøren gik igang og brugte tatoveringsmaskinen lidt på samme måde som når man bruger en alm. kuglepen. Kørte den frem og tilbage, oven i hinanden, ved siden af hinanden, dybere og dybere ned i Louises finger. Louise synes det var lidt underligt at det var sådan man brugte en tatoveringsmaskine, men tanken forsvandt hurtigt, for køkkentatovøren måtte jo vide bedst og Louise havde fået tatoveringen billigt, så hun kunne jo heller ikke rigtig klage, da hun jo i bund og grund godt havde vidst hvad hun gik ind til.
Der gik en uges tid og tatoveringen havde ikke skallet af endnu. Men Louise var tålmodig og en dag skallet den, bare ikke på den måde, som Louise havde forestillet sig, for wupti, alt farven var væk! Louise stod nu tilbage med en tatovering, der nærmere lignede at hun var blevet brændmærket. Ikke pænt. Louise var lidt trist over det, men køkkentatovøren tilbød hende at rette op på fejlen, og lave stjernen sort. Louise takkede ja. Dumt. Den sorte blæk blev siddende denne gang, men det gjorde stregerne ikke, for ikke at tale om hvor skæv stjernen var og blækket der var sprunget i huden, fordi køkkentatovøren havde stukket for dybt.
Værre gik det Preben der ville have nogle tegn på kragebenet, i forskellige farver. Der skete det samme for ham, som der skete for Louise. Udfaldet var desværre bare større. Mange af farverne faldt af og efterlod et endnu større og grimmere ar. Preben fik også en voldsom allergisk reaktion og måtte på skadestuen og efterses, Preben endte med at blive allergiker resten af livet, pga. de farver, som køkkentatovøren havde brugt. Disse farver var købt i et færdigpakket sæt. Farverne var lige ud sagt noget lort, og vil garanteret ikke være blevet accepteret af DTL (Dansk Tatovør Laug) – køkkentatovøren har i hvert fald ikke haft forstand på farligt og sikkert blæk.
En lille skræk historie, som fortæller hvor vigtigt det er at bruge en professionel tatovør, som ved hvad han/hun laver.
Til højre kan man se stjernen og jeg. Stjernes streger er ujævne og ikke lige. Derudover er blækken bløret, hvilket skyldes at tatoveringsblækken er sprunget i huden, fordi der er blevet stukket for dybt med tatoveringsnålen.
Louise i historien er mig, jeg har siden hen forsøgt at rette op på min stjerne, men har måtte acceptere at den ikke bliver pænere, med mindre jeg vil have den fyldt ud eller gjort den større. Hvilket ikke er aktuelt nu, da jeg synes den har sin charme.
Preben er en blandings karakter, inspireret af flere personer fra min omgangskreds.
//Sabrina-Maria Prins
Læs også: Helingsproces af din tattoo, sådan er DU medskyldig Hvor jeg forklarer nærmere om hvordan du passer på din tatovering.